Den store vinmark
Nyt: Prøv vores Rosévin!

Vore rosévin produceres af druesorterne Rondo, Regent og Cabernet Cortis.

Inden for 3 timer fra høst af druerne, der altid foregår med masser af hjælp fra familie, venner og venlige hænder, der har lyst til at give en hånd med, transporteres de direkte til Østergård Vinmageri i Stokkemarke, hvor de straks presses.

Rosévin adskiller sig fra andre vinproduktioner, idet vindruerne presses som hele klaser, og derefter straks sættes til gæring. Den følgende overvågning af vinens kvalitet og udvikling, måling af syrebalance og analyser varetages derefter af Østergård Vinmageri og Møn Økologisk i samarbejde.

Ring til Eva på 2089 9741 for at høre nærmere om priser, antal og levering.

Vore produkter

Nogle af vore økologiske produkter

Vores produktion følger årstidernes skiften.

Vi starter året med økologiske grønne asparges, en vitaminbombe i det tidlige forår, og en pragtfuld spise.

Næsten samtidig kommer de nye friske rabarber.

De første bittesmå nye kartofler håndopgraves tidligt i juni og samme måned er det jordbærtid.

Kvæderne sankes i perioden august til november. Æblekvæden har form som ... ja, et æble, og så er den stenhård. Kvæder har et stort indhold af C-vitamin, og sammen med sit indhold af naturligt fosfor, kalcium og kalium, er det fra gammel tid blevet betragtet som en helsefrugt.

Sæsonen rundes af med juletræer og knaldrøde pigeoner.

© Møn Økologisk 1998 - 2018 | Cvr 21735582